Sommerferie

Jeg er igen fyldt med lidt fortællelyst, så jeg slår mig løs og håber I kan følge med. der er snart gået to måneder, det er alligevel gået hurtigt. der er kun halvanden uge til at de får sommerferie hernede og kun halvanden uge til jeg skal holde ferie med familien. DEJLIGT.

De sidste par uger har jge fået en masse fantastisk post hjemmefra, pakker fyldt med lakridser, vakumpakket rugbrød, blade, og små gaver - det har været så dejligt og det giver en masse fornyet energi.

Lige i tiden er jeg ved at køre lidt surt i Franciscan, stemningen derude har været lidt trykket fordi to af de unge nonner som er "i lære" har været væk i forbindelse med deres uddannelse( ved ikke hvad man siger når man vil være nonne så jeg siger uddanne:)). At de har været væk har overladt mere arbejde til dem der er tilbage hvilket stresser dem eller noget, det har i hvert fald ikke været til at fremtvinge et smil eller en joke som de ellers nok plejer at være med på. Vores opgave har været at passe alle børnene, fordi nonnerne ikke har været der til det, så vores undervisning med drops out står på stand by. Vi har spillet bowling med sodavandsdåser og danset stopdans, stort hit.

I tirsdags var jeg vidne til at en af de voksne slog Celine, en pige på 8 år, men en ballonstang. Jeg havde håbet jeg ikke skulle opleve noget som det, jeg blev vildt forskrækket og måtte vende ryggen til, selvom man har aller mest lyst til at gå hen og spørge til hvorfor hun pisker hende med den ballonstang og give Celine en krammer. Det er en stor udfordring for jeg må ikke være dømmende overfor dem og deres måde at gøre tingene på. men puha!

I dag kom de to unge nonner tilbage og så var der liv, high five og smil igen. Dejligt.

Sidste uge skrev jeg om et nyt praktiksted og det er endelig lykkedes os at finde et sted som kan have os, vi er fem studerende der skal være deroppe. Det er er hjem for sex-misbrugte high school piger, Cebu hope center. Pigerne har som sagt sommerferie og vil derfor gerne at der kom nogen og lavede en masse med dem i de 2½måneds ferie. Vi ved ikke så meget om stedet endnu, andet end det også er drevet af nonner og der er ca 30 piger. Vi må ikke snakke med pigerne om deres familie osv da det bare vil rippe op i det de prøver at glemme, eks. en far der har voldtaget dem. Som udgangspunkt skal vi være der tre gange om ugen i 3-4 timer, vi har planlagt forskellige emneuger, en danskeruger, en filippineruge, en min-ol uge, bål hygge, fortælle dem om hygiejne og sundhed, videoaften og meget mere. Vi glæder os helt vildt til at komme igang. Vi starter deroppe d.5april, i påsken er de fleste steder hernede lukket pga. at børnene skal messe og til samtlige kirkekomsammen og det skal de fokusere meget på. Når jeg starter dette nye sted er planen at jeg er på Franciscan de to dage jeg ikke er på Cebu hope center.

I weekenden var jeg på Bohol sammen med Trine og det var helt ildt godt. det er en super dejlig ø og det er noget mere ro og meget mere natur på Bohol end her på Cebu. På Bohol er der 80.000 indbyggere og Cebu er der 700.000 indbyggere, så der er selvfølgelige også lidt flere til at larme hvor vi bor:)

Vi sejlede i halvanden time og så blev vi mødt af et hav af taxachaufførere og der var ikke den pris de ikke kunne give os. Vi valgte at skuffe dem alle sammen og tog i stedet en tricycle( en motorcykel med sidevogn) på den måde fik vi set lidt mere på vej op til Nuts huts. Nuts hut er et sted i en juglelignende skov som ligger lige ned til Loboc Flod, helt fantastisk. Vi sov den første nat her og faldte i søvn til dyrelyde og vågnede til fuglesang og solen der skinnede ned på det klare vand i floden under banantræerne. på mned rygsækken igen og så dragede vi ud for at se noget mere af Bohol, spøgelsesaberne, chokoladebjergene (1268 bjergtoppe). Vi ville også gerne have været nede og bade i den kendte vandfald, men tiden var knap og vi valgte at tage den sidste nat nede ved stranden, white beach, for at sejle ud tidligt søndag morgen for at se delfiner. Vi troede så meget vi blev snydt og at vi måtte "nøjes" med solopgangen, men pludselig var de der, i flokke og vildt tæt på. Mega fedt. Glæder mig allerede til at skal derover med dem jeg får besøg af hernede. Tror så bare jeg rejser på en mindre backpakker agtig måde, på et tidspunkt sad vi 40 mennesker i en jeepny og der sad otte ovenpå taget sammen med store poser ris og andet mad vi lige skulle rundt med inden i kørte mod stranden, billigt men trangt:) Da vi endelig havde fundet et billigt værelse ved stranden var strømmen gået så vi kunne ikke tage et bad, vi stank af sved og vores hår var fedtet og klamt og vi ville bare gerne i bad. vi fik en spand med vand ind og en lille skål og så kom vi i bad, det var ret komisk, men rene blev vi og tag os en rigtig hyggeaften med dessert og cocktail:)

Tiden er ved at være rendt ud for vores visum, som vi skal have fornyet inden d27, vi har været noget spændte på prisen og slaget kom så i går da de første var derude for at forny, de skulle betale 7600pesos, hvilket svare til ca 800kr. Vi snakkede med Flemming for at høre om det kunne passe det skulle være så dyrt. det kan det så ikke, men de tager røven på os fordi de kan og vi kan intet gøre, kun betale, så det er slut med at give drikkepenge her og der. Vi har fået af vide det er pga valget hernede, hvis der mangler penge i statskassen smækker de lige en ekstra 4000pesos oveni vores visum. Tak for det.

Det var alt for denne gang. Jeg kan forstå at jeres sne er ved at være væk, håber forårsblomsterne er ved at titte frem

Så er det blevet hverdag

Så er det blevet marts måned og vi har så godt som, fået os en hverdag hernede. Vi arbejder stadig kun to timer om dagen på Fransiscan børnehjem skiftevis formiddag og eftermidag. Trine og jeg laver lidt skoleundervisning for de 7-9 årige som ikke gider gå i skole, dette foregår kun i de uger hvor vi arbejder formiddag da det ellers er det for varmt, lusene klør, sveden løber og så kan man godt forstå at koncentrationen er svær at holde. Børnene har rigtig svært ved de helt banale ting som at skrive bogstaver og svært ved at genkende bogstaverne. Efter at have kørt vores lille klasse og fået den tilpasset efter hvem der kan hvad synes vi det går rigtig godt og nogle af dem gør fremskridt så det er super fedt, dog kan vi til tider godt føle os som den sure lærerinde med løftet pegefinger, men så slutter vi af med en fælles leg:)vi er efterhåndenogså ved at vende os til at de handler på helt andre måder overfor børnene, vi indretter os ikke efter deres måde, men vi handler med forsigtige skridt som vi nu finder det bedst at handle i den givne situation. I forhold til at vi arbejder eftermiddag hver anden uge er Trine og jeg ved at finde et praktiksted mere som vi kan supplere med, vi vil rigtig gerne arbejde formiddag da det er der vi har størst mulighed for at få så meget som muligt ud af børnene og os selv. vi skal ud og se et sted i næste uge og vi håber på at det er et sted hvor de er lidt ringere stillet end de er på Franciscan.På Franciscan har de det virkelig godt (Filippinsk standard), de mangler ingenting og får en masse fra forskellige sponsorer og penge fra kirken. De mangler selvfølgelig deres familie. Vi vil gerne være et sted hvor der er lidt mere brug for os og hvor vi kan give dem noget som også vil være her når vi tager tilbage til Danmark igen, vi kunne evt. lave en legeplads, få sponsoreret nogle senge eller hvad de nu mangler for at de kan få det næsten ligeså godt som på Franciscan, taget i betragtning af at deres familie ikke har råd til at forsørge dem.

Siden sidst har jeg været i kvindefængslet med Flemming og Elisabets foundation, de er i fængslet hver fredag hvor de synger og snakker om bblen med de kvinder der deler samme tro som denne foundation. Det var rent hallelulja sang, en rigtig god oplevelse men samtidig lidt sørgeligt at se deres skæbne. mange af kvinderne sidder inde for småting nogle er nærmest uskyldige, men fordi de ikke har råd til at komme for retten kan de sidder der i mange år og deres sag kan falde på at de er uskyldige pga manglende beviser osv. Derfor forstår man godt at nogle af disse kvinder er ret bitter på hele verden så de nyder godt af denne fredagssamling hvor biblen hjælper dem med at finde tro og håb igen. Kvinderne laver smykker og syer dagen lang som de sælger som eksportvarer.

Flemming og Elisabets foundation har haft danske tandlæger uden grænser hernede, så det var vi omkring og overværer en dag. De ordner gerne tænder på ca 100 børn og voksne i løbet af en dag og hiver godt 200 tænder ud på en dag. Vi så en dreng få rykket 6 tænder ud, Filippinerne har den vildeste smertetærskel, men de går også rundt med rådne tænder i lang tid og tandlæger uden grænser kan ikke redde hele Filippinerne.

Så er jeg blevet bestjålet, eller jeg har i hvert fald mistet min pung, så har været en tur på politistationen hele verden stoppede jo nærmest inde i centeret da jeg sagde jeg havde mistet min pung og der er jo ikke det man som filippinerne ikke gør for en hvid, men den pung tror jeg ikke på jeg ser igen. Rigtig surt, men trængte også til at få skiftet billed på mit kørekort:)

Kulturelle har jeg også været siden sidst. Vi har bl.a. besøgt Taoist templet, men en fantastisk udsigt over Cebu og over til Mactan som er en lille ø der ligger lige op ad Cebu. Det var farvestrålende og her kunne man spørge gud om han har tid til at svare på spørgsmål hvis man ville stille ham et eller flere, han svarede desværre nej til mig så jeg må komme igen en anden dag. Templet ligger i Beverly hills hvor a klassen bor, det er nogle vilde kontraster man er vidne til hernede med det samme bervely hills slutter, ligger der en bunkers hvori der bor en familie.
Vi har besøgt Filippinernes største kirke, Santo Niño, hvor vi overværede lidt af en gudstjenste. Efter Gudstjenesten bevæger folk sig hen til et glasbur hvori Jesusbarnet er i, de står i kø for at komme hen og kysse og/eller røre ved burret. Andre står i respektfuld afstand og beder. Mange græder når de går ud fra en gudstjenste, deres tro er så stærk hernede at det er svært at forstå hvor meget de går op i det. Til påske bliver det helt vildt flere steder på Filippinerne, de går o pisker sig selv med lænker imens de går i optog efter et stort kors. ( Jesus korsfæstelse)

Ellers er der ikke sket så meget, efter hverdagen er kommet og man har fundet ud af hvor mange penge man har brugt i februar måned er der kommet lidt ro på shopping og diverse. Vi nyder at bo på Tancor, med mulighed for pool og et spil bordtennis eller bare en film på sofaen. Vi har også lavet vores eget vandaeorichold så vi mødes til lidt vandplaskeri et par gange om ugen og giver andre et godt grin. På torsdag er der fest ved Mortens, en dansker der bor hernede og har dette lejlæighedskmpleks hvori der bor ca 20 af de andre danskere der er hernede. Morten giver maden, vi skal grille og så skal vi ellers bare komme hinanden ved.
Vi har holdt Tancor fest med de to andre dansker-lejligheder, der var halt kanon så det gør sikkert igen.:)Vi spsier lækkert mad hver aften, og har også fundet nogle gode steder inde i byen og ikke mindst har vi fundet en lækker iskiosk.

Trine og jeg har bestilt billetter til Thailand. De fleste af alle os studerende rejser forskellige steder hen når vi slutter praktikken. Mange rejser i starten af juni. Trine og jeg snupper 14 dage i Thailand inden vi d.7juli rejser til DK. det bliver fedt, men det skriver jeg nok mere om når tiden nærmere sig.

I slutningen af marts kommer der det dejligste besøg hjemmefra, det bliver vildt dejligt at se mor, far, Lucas og ikke midst Kasper. Dagene pt går derfor lidt langsomt:)