Så er det blevet hverdag

Så er det blevet marts måned og vi har så godt som, fået os en hverdag hernede. Vi arbejder stadig kun to timer om dagen på Fransiscan børnehjem skiftevis formiddag og eftermidag. Trine og jeg laver lidt skoleundervisning for de 7-9 årige som ikke gider gå i skole, dette foregår kun i de uger hvor vi arbejder formiddag da det ellers er det for varmt, lusene klør, sveden løber og så kan man godt forstå at koncentrationen er svær at holde. Børnene har rigtig svært ved de helt banale ting som at skrive bogstaver og svært ved at genkende bogstaverne. Efter at have kørt vores lille klasse og fået den tilpasset efter hvem der kan hvad synes vi det går rigtig godt og nogle af dem gør fremskridt så det er super fedt, dog kan vi til tider godt føle os som den sure lærerinde med løftet pegefinger, men så slutter vi af med en fælles leg:)vi er efterhåndenogså ved at vende os til at de handler på helt andre måder overfor børnene, vi indretter os ikke efter deres måde, men vi handler med forsigtige skridt som vi nu finder det bedst at handle i den givne situation. I forhold til at vi arbejder eftermiddag hver anden uge er Trine og jeg ved at finde et praktiksted mere som vi kan supplere med, vi vil rigtig gerne arbejde formiddag da det er der vi har størst mulighed for at få så meget som muligt ud af børnene og os selv. vi skal ud og se et sted i næste uge og vi håber på at det er et sted hvor de er lidt ringere stillet end de er på Franciscan.På Franciscan har de det virkelig godt (Filippinsk standard), de mangler ingenting og får en masse fra forskellige sponsorer og penge fra kirken. De mangler selvfølgelig deres familie. Vi vil gerne være et sted hvor der er lidt mere brug for os og hvor vi kan give dem noget som også vil være her når vi tager tilbage til Danmark igen, vi kunne evt. lave en legeplads, få sponsoreret nogle senge eller hvad de nu mangler for at de kan få det næsten ligeså godt som på Franciscan, taget i betragtning af at deres familie ikke har råd til at forsørge dem.

Siden sidst har jeg været i kvindefængslet med Flemming og Elisabets foundation, de er i fængslet hver fredag hvor de synger og snakker om bblen med de kvinder der deler samme tro som denne foundation. Det var rent hallelulja sang, en rigtig god oplevelse men samtidig lidt sørgeligt at se deres skæbne. mange af kvinderne sidder inde for småting nogle er nærmest uskyldige, men fordi de ikke har råd til at komme for retten kan de sidder der i mange år og deres sag kan falde på at de er uskyldige pga manglende beviser osv. Derfor forstår man godt at nogle af disse kvinder er ret bitter på hele verden så de nyder godt af denne fredagssamling hvor biblen hjælper dem med at finde tro og håb igen. Kvinderne laver smykker og syer dagen lang som de sælger som eksportvarer.

Flemming og Elisabets foundation har haft danske tandlæger uden grænser hernede, så det var vi omkring og overværer en dag. De ordner gerne tænder på ca 100 børn og voksne i løbet af en dag og hiver godt 200 tænder ud på en dag. Vi så en dreng få rykket 6 tænder ud, Filippinerne har den vildeste smertetærskel, men de går også rundt med rådne tænder i lang tid og tandlæger uden grænser kan ikke redde hele Filippinerne.

Så er jeg blevet bestjålet, eller jeg har i hvert fald mistet min pung, så har været en tur på politistationen hele verden stoppede jo nærmest inde i centeret da jeg sagde jeg havde mistet min pung og der er jo ikke det man som filippinerne ikke gør for en hvid, men den pung tror jeg ikke på jeg ser igen. Rigtig surt, men trængte også til at få skiftet billed på mit kørekort:)

Kulturelle har jeg også været siden sidst. Vi har bl.a. besøgt Taoist templet, men en fantastisk udsigt over Cebu og over til Mactan som er en lille ø der ligger lige op ad Cebu. Det var farvestrålende og her kunne man spørge gud om han har tid til at svare på spørgsmål hvis man ville stille ham et eller flere, han svarede desværre nej til mig så jeg må komme igen en anden dag. Templet ligger i Beverly hills hvor a klassen bor, det er nogle vilde kontraster man er vidne til hernede med det samme bervely hills slutter, ligger der en bunkers hvori der bor en familie.
Vi har besøgt Filippinernes største kirke, Santo Niño, hvor vi overværede lidt af en gudstjenste. Efter Gudstjenesten bevæger folk sig hen til et glasbur hvori Jesusbarnet er i, de står i kø for at komme hen og kysse og/eller røre ved burret. Andre står i respektfuld afstand og beder. Mange græder når de går ud fra en gudstjenste, deres tro er så stærk hernede at det er svært at forstå hvor meget de går op i det. Til påske bliver det helt vildt flere steder på Filippinerne, de går o pisker sig selv med lænker imens de går i optog efter et stort kors. ( Jesus korsfæstelse)

Ellers er der ikke sket så meget, efter hverdagen er kommet og man har fundet ud af hvor mange penge man har brugt i februar måned er der kommet lidt ro på shopping og diverse. Vi nyder at bo på Tancor, med mulighed for pool og et spil bordtennis eller bare en film på sofaen. Vi har også lavet vores eget vandaeorichold så vi mødes til lidt vandplaskeri et par gange om ugen og giver andre et godt grin. På torsdag er der fest ved Mortens, en dansker der bor hernede og har dette lejlæighedskmpleks hvori der bor ca 20 af de andre danskere der er hernede. Morten giver maden, vi skal grille og så skal vi ellers bare komme hinanden ved.
Vi har holdt Tancor fest med de to andre dansker-lejligheder, der var halt kanon så det gør sikkert igen.:)Vi spsier lækkert mad hver aften, og har også fundet nogle gode steder inde i byen og ikke mindst har vi fundet en lækker iskiosk.

Trine og jeg har bestilt billetter til Thailand. De fleste af alle os studerende rejser forskellige steder hen når vi slutter praktikken. Mange rejser i starten af juni. Trine og jeg snupper 14 dage i Thailand inden vi d.7juli rejser til DK. det bliver fedt, men det skriver jeg nok mere om når tiden nærmere sig.

I slutningen af marts kommer der det dejligste besøg hjemmefra, det bliver vildt dejligt at se mor, far, Lucas og ikke midst Kasper. Dagene pt går derfor lidt langsomt:)