Jeg er igen fyldt med lidt fortællelyst, så jeg slår mig løs og håber I kan følge med. der er snart gået to måneder, det er alligevel gået hurtigt. der er kun halvanden uge til at de får sommerferie hernede og kun halvanden uge til jeg skal holde ferie med familien. DEJLIGT.
De sidste par uger har jge fået en masse fantastisk post hjemmefra, pakker fyldt med lakridser, vakumpakket rugbrød, blade, og små gaver - det har været så dejligt og det giver en masse fornyet energi.
Lige i tiden er jeg ved at køre lidt surt i Franciscan, stemningen derude har været lidt trykket fordi to af de unge nonner som er "i lære" har været væk i forbindelse med deres uddannelse( ved ikke hvad man siger når man vil være nonne så jeg siger uddanne:)). At de har været væk har overladt mere arbejde til dem der er tilbage hvilket stresser dem eller noget, det har i hvert fald ikke været til at fremtvinge et smil eller en joke som de ellers nok plejer at være med på. Vores opgave har været at passe alle børnene, fordi nonnerne ikke har været der til det, så vores undervisning med drops out står på stand by. Vi har spillet bowling med sodavandsdåser og danset stopdans, stort hit.
I tirsdags var jeg vidne til at en af de voksne slog Celine, en pige på 8 år, men en ballonstang. Jeg havde håbet jeg ikke skulle opleve noget som det, jeg blev vildt forskrækket og måtte vende ryggen til, selvom man har aller mest lyst til at gå hen og spørge til hvorfor hun pisker hende med den ballonstang og give Celine en krammer. Det er en stor udfordring for jeg må ikke være dømmende overfor dem og deres måde at gøre tingene på. men puha!
I dag kom de to unge nonner tilbage og så var der liv, high five og smil igen. Dejligt.
Sidste uge skrev jeg om et nyt praktiksted og det er endelig lykkedes os at finde et sted som kan have os, vi er fem studerende der skal være deroppe. Det er er hjem for sex-misbrugte high school piger, Cebu hope center. Pigerne har som sagt sommerferie og vil derfor gerne at der kom nogen og lavede en masse med dem i de 2½måneds ferie. Vi ved ikke så meget om stedet endnu, andet end det også er drevet af nonner og der er ca 30 piger. Vi må ikke snakke med pigerne om deres familie osv da det bare vil rippe op i det de prøver at glemme, eks. en far der har voldtaget dem. Som udgangspunkt skal vi være der tre gange om ugen i 3-4 timer, vi har planlagt forskellige emneuger, en danskeruger, en filippineruge, en min-ol uge, bål hygge, fortælle dem om hygiejne og sundhed, videoaften og meget mere. Vi glæder os helt vildt til at komme igang. Vi starter deroppe d.5april, i påsken er de fleste steder hernede lukket pga. at børnene skal messe og til samtlige kirkekomsammen og det skal de fokusere meget på. Når jeg starter dette nye sted er planen at jeg er på Franciscan de to dage jeg ikke er på Cebu hope center.
I weekenden var jeg på Bohol sammen med Trine og det var helt ildt godt. det er en super dejlig ø og det er noget mere ro og meget mere natur på Bohol end her på Cebu. På Bohol er der 80.000 indbyggere og Cebu er der 700.000 indbyggere, så der er selvfølgelige også lidt flere til at larme hvor vi bor:)
Vi sejlede i halvanden time og så blev vi mødt af et hav af taxachaufførere og der var ikke den pris de ikke kunne give os. Vi valgte at skuffe dem alle sammen og tog i stedet en tricycle( en motorcykel med sidevogn) på den måde fik vi set lidt mere på vej op til Nuts huts. Nuts hut er et sted i en juglelignende skov som ligger lige ned til Loboc Flod, helt fantastisk. Vi sov den første nat her og faldte i søvn til dyrelyde og vågnede til fuglesang og solen der skinnede ned på det klare vand i floden under banantræerne. på mned rygsækken igen og så dragede vi ud for at se noget mere af Bohol, spøgelsesaberne, chokoladebjergene (1268 bjergtoppe). Vi ville også gerne have været nede og bade i den kendte vandfald, men tiden var knap og vi valgte at tage den sidste nat nede ved stranden, white beach, for at sejle ud tidligt søndag morgen for at se delfiner. Vi troede så meget vi blev snydt og at vi måtte "nøjes" med solopgangen, men pludselig var de der, i flokke og vildt tæt på. Mega fedt. Glæder mig allerede til at skal derover med dem jeg får besøg af hernede. Tror så bare jeg rejser på en mindre backpakker agtig måde, på et tidspunkt sad vi 40 mennesker i en jeepny og der sad otte ovenpå taget sammen med store poser ris og andet mad vi lige skulle rundt med inden i kørte mod stranden, billigt men trangt:) Da vi endelig havde fundet et billigt værelse ved stranden var strømmen gået så vi kunne ikke tage et bad, vi stank af sved og vores hår var fedtet og klamt og vi ville bare gerne i bad. vi fik en spand med vand ind og en lille skål og så kom vi i bad, det var ret komisk, men rene blev vi og tag os en rigtig hyggeaften med dessert og cocktail:)
Tiden er ved at være rendt ud for vores visum, som vi skal have fornyet inden d27, vi har været noget spændte på prisen og slaget kom så i går da de første var derude for at forny, de skulle betale 7600pesos, hvilket svare til ca 800kr. Vi snakkede med Flemming for at høre om det kunne passe det skulle være så dyrt. det kan det så ikke, men de tager røven på os fordi de kan og vi kan intet gøre, kun betale, så det er slut med at give drikkepenge her og der. Vi har fået af vide det er pga valget hernede, hvis der mangler penge i statskassen smækker de lige en ekstra 4000pesos oveni vores visum. Tak for det.
Det var alt for denne gang. Jeg kan forstå at jeres sne er ved at være væk, håber forårsblomsterne er ved at titte frem
Ingen kommentarer:
Send en kommentar