Ny praktik - Cebu Hope center

Uge 15 startede hverdagen igen efter en dejlig ferie. Mandag var jeg på arbejde på børnehjemme hvorder er lidt tomt her i sommerferien da mange er hjemme på ferie ved deres bedsteforældre, tante eller mor og far. Da vi mødte mandag morgen blev vi mødt af verdens gladeste nonne og hun vil stolt fortælle mig at de fire piger der var på vej i sommerskole havde noget af det tøj på som Kasper og mine forældre havde med og jeg skulle bare tage en masse billeder, hehe. vi fik lov at være med til at følge de fire piger i skole, hvilket vi ellers altid har fået nej til, men vi greb chancen og hold da op endnu en ting som er helt anderledes fra det vi kender i Danmark. Skolen er kæmpe stor og børnene kom for sent, eller bare til filippino tid som vi kalder der fordi det ikke er så vigtig om man kommer til tiden eller ej hernede, dog skal det tilføjes at børnene skulle blive i skolen den tilsvarende tid som de var kommet for sent. Vi fes forvirret rundt i en halv time for at finde den klasse pigerne skulle starte i, de var spændte og nervøse men ansigterne var fuld af glæde og stolthed over at skulle starte i skole. børnene på skolen starter med at blive delt tilfældig op, efter nogel dage vurdere læren hvor højt et niveau de ligger på og danner klasserne ud fra børnenes kompetancer. Det kan både være godt og skidt.

Tirsdag var første dag for mig på Cebu Hope center. En lidt længere tur på arbejde end børnehjemmet, men også lidt sjovere da vi skal køre på haple haple, som er en motorcykel, for at komme det sidste stykke op til hjemmet. Cebu hope center er et hjem for sex misbrugte piger i alderen 7-18 år. Pigerne er blevet misbrugt af deres far, bror, fætter eller flere. Stedet bliver ledet af nonner.

Socialrådgiveren, PsyFills, er rigtig god at snakke med og hun fortæller gerne om pigernes sag så vi ved hvorfor de er her og hvornår de måske kan komme hjem igen. Det er ret voldsomt at høre på hvad pigerne er blevet udsat for og svært at rumme at det sker hele tiden og så igen for pigerne. En af pigerne blev voldtaget første gang som 3årig af sin fætter på dengang 21 år. Hun er 12 år nu og bor stadig på hjemmet. Hun blev misbrugt flere gange af andre fætre men der var ikke beviser nok for at få dembag lås og slå. Hun er stadig på hjemmet fordi det ikke er sikkert for hende at komme hjem og fordi hun har sponsor forældre fra Canada. Pigerne kan faktisk kun blive på hjemmet i 2 til 5 år, men afhængig af deres sag bliver de længere. Når pigerne er klar og familien klar til at forsørge deres barn igen kommer de hjem, men for nogle af pigerne er familierne så fattige at de ikke har råd til at betale for at pigerne kan fortsætte deres skolegang, derfor bliver de flyttet til et andet hjem.

På hjemmet bor også 3 handicappede. De har boet der stort set hele deres liv, de er blevet misbrugt, har ingen familie tilbage og kan pga. deres handicap ikke klare sig selv. Pigerne er rigtig dejlige og vi kan ikke mærke på dem hvilken traume de er I, vi må ikke snakke med dem om deres sag osv. Vi hygger os og tiden flyver afsted. Stedet er stort og der er masser af muligheder for at lave en masse pædagogiske processer, så det er helt perfekt.

Vi havde arrangeret danskeruge i denne uge for pigerne for at de kunne lære os og vores land at kende. tirsdag blev en dag med navnelege, chicken chicken run( ligesom banke banke bøf). vi snakkede en masse med socialrådgiveren om hvordan stedet fungere, hvor mange ansatte der er og hvem der bestemmer osv. vi skulle have lavet quiz, men stømmen gik og kom aldrig igen.;) Vi spiser frokost med dem de dage vi er der. Onsdag kom quizen, vi præsenterede os selv vores familer og hvor i danmark vi bor. vi fortalte hvordan vores land fungere, om kongehuset, dansk sport, natur og årstider. bagefter gav vi dem spørgsmål til de ting vi have fortalt os vist på powerpoint. Det blev et tæt opgør og hold 2 vandt snævert med 1 point over hold 1, de kunne stort set huske alt hvad vi havde fortalt så det var ret sejt. Bagefter startede vi kreativt værksted, vi væltede rundt i perler og garn. Vi lavede armbånd og halskæder i massevis, andre fik snoet garn i håret nogle lærte at flette flere garnfarver sammen til flotte bånd. Pigerne lærte os at lave fede armbånd, så det håber jeg at jeg kan huske når jeg kommer hjem:)

Torsdag lavede vi dansk mad med dem. Tre hold, et der lavede kartoffelsalat, et der lavede grøn salat og et tredje der lavede frikaldeller. vi var meget spændte på om de ville kunne lide maden. processen bag det hele gik så godt, de var vilde efter at lave noget og vi hyggede os med det, imens farsen stod og kølede lidt spillede de guitar og sang for os. Klokken blev frokost tid og maden var klar til de filippinske maver, de var lidt skeptiske i starten, men de tog flere gange af maden og synes salaten lignede noget de havde set på en dyr resturant. En rigtig god dag og flere af pigerne tog en lur efter maden fordi de havde spist for meget og været i gang hele formiddagen.

En rigtig god uge, i næste uge skal vi med pigerne på stranden og vi har planlagt olympiske lege uge, så det bliver spændende.

Weekenden skal gå med at starte på vores praktikopgave og stille og roligt hygge med god mad. Næste weekend drager nogle stykker af os ud på tur for at snokle med hvaler, det er ved at være sidste udkald inden hvalerne drager videre så vi håber vi når at se dem.

Der er kun 1½ uge til Trine og Signe kommer hertil og vi har planlagt en rigtig strand og snokleferie med lidt shopping og wellness så det glæder jeg mig så meget til.

Jeg savner alle jer derhjemme rigtig meget og Danmark, men d.8juli er også lige om hjørnet og jeg skal nå en masse ting inden, så mon ikke tiden flyver afsted.:)

pas rigtig godt på jer selv.

Krammer fra Christina :)

Ferie med Kasper, mor, far og Lucas

Så skete det endelig - jeg fik besøg af mine kære forældre, lillebror og dejlige kæreste som alle har været meget savnet. De havde haft en lang tur, men den var gået godt. De første par dage brugte vi her i cebu, boede på luxsus hotel Marriot, med verdens lækreste morgenmad:) Stedet ligger tæt på Ayala, som er et center fuld af butikker og omringet af resturanter. Tirsdag tog jeg dem med på jeepny-tur til carbonmarked så de kunne få et indtryk af hvordan kulturen er hernede og give dem en lille forskrækkelse. Det lykkedes og jeg selv blev også forskrækket igen, trods det jeg har været hernede i 2 måneder. Stedet, voksne og børn er så fattige, beskidte der lever under kummerlige forhold som skal ses for at forstå det. Vi fik købt lidt og pruttet om prisen,så tror det lykkedes os at være på markedet uden at blive taget ved røven.

Torsdag sejlede vi til Bohol for at holde solskinsferie og opleve en masse. Båden og øen var fuld af mennesker fordi der var påske så vi måtte tage på bohol beach club de første to nætter, lidt dyrt i forhold til det vi fik for pengene. Vi fik værelse på LostHorizont fra lørdag af, det ligger 15min fra beachclub og ligger på white kew beach som er en strand hvor der ligger hoteller på en lang række ned til stranden. Her er der mulighed for at finde værelser i alle prisklasser og spise på en ny resturant for hvert måltid. På white beach vrimler det med chauffører der er villig til at prutte om prisen for en dagstur rundt på Bohol. Vi fik en god pris, 2500pesos (ca 280kr), for at blive kørt rundt i 6 timer. Vi var oppe og se chokoladebjergene, man made forrest, gik over hængebroer der er 37 år gamle og består at flettet bambus, herefter tog vi på flodtur med den flydende resturant på Loboc river, vi så spøgelsesaberne og den store phyton slange - der er den størtste i fangenskab. de sidste to stop på vores tur var præget af dyrmishandling, dyrene var fanget på små områder og i triste kedelig burer, som er en pangemaskine for dem der har det og kun er ude på at lokke os alle sammen til at donere penge til dyrene, men pengene går næppe til dyrenes forhold, men snare til at forsøge familien selv. det var en rigtig god tur, med en lidt ærgelig slutning.

Mandag morgen kl 06.00 tog vi afsted på delfin/snokle/øtur, det var super fedt. Vi så en masse delfiner og så enkelte hvalhajer, det var vildt fedt. efter to timer med delfinspring, sejlede vi videre til en ø der hedder Balicasag hvor vi skulle snokle. Det var så vildt flot, det vrimlede med fisk i forskellige farver og str., vi så også den lille nemo;) turen sluttede af med at vi sejlede ud til en ubeboet ø fordi den forsvinder når tidevandet stiger, en lille lækker solskinsø.

De sidste par dage på Bohol gik med massage på stranden, god mad, poolbadning og sole på stranden.

Onsdag tjekkede vi ud af Bohol og ind på Mactan som hænger sammen med Cebu via to broer. vi fik kapret os en god chauffør som gerne vil køre os rundt. Tordag startede vi med at besøge mine børn på børnehjemmet, vi havde tøj og vandmelon med til børnene og Lucas havde en basketbold med til dem. De var glade for at se os og Kasper og co. synes det var en god oplevelse at se hvilke forhold børnene lever under og hvor jeg arbejder. Det sætter mange ting i perspektiv lige pludselig. man får lyst til redde hele verden når man ser de kummerlige fohold der er hernede, for den størtse del af befolkningen.

Resten af torsdagen var sat af til shop amok og det skal jeg love for at der blev:) Det var vist kun godt at de købte en ekstra kuffert til hjemturen.;)

Fredag og sidste dag blev vi på mactan og tog ud og så Alegre guitar fabrik, impronerende

hvordan de kan snitte et stykke træ til en færdig flot guitar. Mor købte en guitar lavet at tre kokosnødder:) Tilsidst tog vi ud og så en hanekamp, det var en speciel oplevelse. Vi blev henvist til pladser på 1.række selvfølgelig, fordi vi er jo fra den vestlig rige verden. Hanekampen er for mig en underlig hobby, men en nem måde for nogen af dem at tjene penge på og en stor del af kulturen. Vi satsede også lidt, og vandt 800peso så det var lidt skægt, men alligevel ikke noget jeg behøver se igen. og heller ikke særlig behageligt i længden fordi filippinerne glor mere på os end på hanekampen, griner når vi gør noget og er over os som gribbe når de fornemmer at vi gerne vil satse penge.

Lørdag morgen var den trælse afsked/på gensyns dag i lufthaven. vi tog en tårervæddet afsked med hinanden og det ville have været rigtig dejligt hvis de kunne være blevet endnu længere. Det var dejligt at de kom og så landet, oplevede kulturen og så hvor jeg arbejder. det gør det nemmere for mig at fange deres interesse når jeg fortæller om min dag hernede og det gør det nemmere for dem at forstå hvad jeg fortæller fordi de rent faktisk har været her. Lige nu føles de sidste 3 måneder som flere år, men bor heldigvis sammen med nogler mennersker, jeg begynder i ny praktik på tirsdag og skal have skrevet opgave færdig inden jeg får venindebesøg om 2½ uge. tilbage til cebu hverdagen;)

håber I alle har det godt i det nu snefrie DK.