Uge 15 startede hverdagen igen efter en dejlig ferie. Mandag var jeg på arbejde på børnehjemme hvorder er lidt tomt her i sommerferien da mange er hjemme på ferie ved deres bedsteforældre, tante eller mor og far. Da vi mødte mandag morgen blev vi mødt af verdens gladeste nonne og hun vil stolt fortælle mig at de fire piger der var på vej i sommerskole havde noget af det tøj på som Kasper og mine forældre havde med og jeg skulle bare tage en masse billeder, hehe. vi fik lov at være med til at følge de fire piger i skole, hvilket vi ellers altid har fået nej til, men vi greb chancen og hold da op endnu en ting som er helt anderledes fra det vi kender i Danmark. Skolen er kæmpe stor og børnene kom for sent, eller bare til filippino tid som vi kalder der fordi det ikke er så vigtig om man kommer til tiden eller ej hernede, dog skal det tilføjes at børnene skulle blive i skolen den tilsvarende tid som de var kommet for sent. Vi fes forvirret rundt i en halv time for at finde den klasse pigerne skulle starte i, de var spændte og nervøse men ansigterne var fuld af glæde og stolthed over at skulle starte i skole. børnene på skolen starter med at blive delt tilfældig op, efter nogel dage vurdere læren hvor højt et niveau de ligger på og danner klasserne ud fra børnenes kompetancer. Det kan både være godt og skidt.
Tirsdag var første dag for mig på Cebu Hope center. En lidt længere tur på arbejde end børnehjemmet, men også lidt sjovere da vi skal køre på haple haple, som er en motorcykel, for at komme det sidste stykke op til hjemmet. Cebu hope center er et hjem for sex misbrugte piger i alderen 7-18 år. Pigerne er blevet misbrugt af deres far, bror, fætter eller flere. Stedet bliver ledet af nonner.
Socialrådgiveren, PsyFills, er rigtig god at snakke med og hun fortæller gerne om pigernes sag så vi ved hvorfor de er her og hvornår de måske kan komme hjem igen. Det er ret voldsomt at høre på hvad pigerne er blevet udsat for og svært at rumme at det sker hele tiden og så igen for pigerne. En af pigerne blev voldtaget første gang som 3årig af sin fætter på dengang 21 år. Hun er 12 år nu og bor stadig på hjemmet. Hun blev misbrugt flere gange af andre fætre men der var ikke beviser nok for at få dembag lås og slå. Hun er stadig på hjemmet fordi det ikke er sikkert for hende at komme hjem og fordi hun har sponsor forældre fra Canada. Pigerne kan faktisk kun blive på hjemmet i 2 til 5 år, men afhængig af deres sag bliver de længere. Når pigerne er klar og familien klar til at forsørge deres barn igen kommer de hjem, men for nogle af pigerne er familierne så fattige at de ikke har råd til at betale for at pigerne kan fortsætte deres skolegang, derfor bliver de flyttet til et andet hjem.
På hjemmet bor også 3 handicappede. De har boet der stort set hele deres liv, de er blevet misbrugt, har ingen familie tilbage og kan pga. deres handicap ikke klare sig selv. Pigerne er rigtig dejlige og vi kan ikke mærke på dem hvilken traume de er I, vi må ikke snakke med dem om deres sag osv. Vi hygger os og tiden flyver afsted. Stedet er stort og der er masser af muligheder for at lave en masse pædagogiske processer, så det er helt perfekt.
Vi havde arrangeret danskeruge i denne uge for pigerne for at de kunne lære os og vores land at kende. tirsdag blev en dag med navnelege, chicken chicken run( ligesom banke banke bøf). vi snakkede en masse med socialrådgiveren om hvordan stedet fungere, hvor mange ansatte der er og hvem der bestemmer osv. vi skulle have lavet quiz, men stømmen gik og kom aldrig igen.;) Vi spiser frokost med dem de dage vi er der. Onsdag kom quizen, vi præsenterede os selv vores familer og hvor i danmark vi bor. vi fortalte hvordan vores land fungere, om kongehuset, dansk sport, natur og årstider. bagefter gav vi dem spørgsmål til de ting vi have fortalt os vist på powerpoint. Det blev et tæt opgør og hold 2 vandt snævert med 1 point over hold 1, de kunne stort set huske alt hvad vi havde fortalt så det var ret sejt. Bagefter startede vi kreativt værksted, vi væltede rundt i perler og garn. Vi lavede armbånd og halskæder i massevis, andre fik snoet garn i håret nogle lærte at flette flere garnfarver sammen til flotte bånd. Pigerne lærte os at lave fede armbånd, så det håber jeg at jeg kan huske når jeg kommer hjem:)
Torsdag lavede vi dansk mad med dem. Tre hold, et der lavede kartoffelsalat, et der lavede grøn salat og et tredje der lavede frikaldeller. vi var meget spændte på om de ville kunne lide maden. processen bag det hele gik så godt, de var vilde efter at lave noget og vi hyggede os med det, imens farsen stod og kølede lidt spillede de guitar og sang for os. Klokken blev frokost tid og maden var klar til de filippinske maver, de var lidt skeptiske i starten, men de tog flere gange af maden og synes salaten lignede noget de havde set på en dyr resturant. En rigtig god dag og flere af pigerne tog en lur efter maden fordi de havde spist for meget og været i gang hele formiddagen.
En rigtig god uge, i næste uge skal vi med pigerne på stranden og vi har planlagt olympiske lege uge, så det bliver spændende.
Weekenden skal gå med at starte på vores praktikopgave og stille og roligt hygge med god mad. Næste weekend drager nogle stykker af os ud på tur for at snokle med hvaler, det er ved at være sidste udkald inden hvalerne drager videre så vi håber vi når at se dem.
Der er kun 1½ uge til Trine og Signe kommer hertil og vi har planlagt en rigtig strand og snokleferie med lidt shopping og wellness så det glæder jeg mig så meget til.
Jeg savner alle jer derhjemme rigtig meget og Danmark, men d.8juli er også lige om hjørnet og jeg skal nå en masse ting inden, så mon ikke tiden flyver afsted.:)
pas rigtig godt på jer selv.
Krammer fra Christina :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar