lørdag den 10. april 2010

Ferie med Kasper, mor, far og Lucas
























































Så skete det endelig - jeg fik besøg af mine kære forældre, lillebror og dejlige kæreste som alle har været meget savnet. De havde haft en lang tur, men den var gået godt. De første par dage brugte vi her i cebu, boede på luxsus hotel Marriot, med verdens lækreste morgenmad:) Stedet ligger tæt på Ayala, som er et center fuld af butikker og omringet af resturanter. Tirsdag tog jeg dem med på jeepny-tur til carbonmarked så de kunne få et indtryk af hvordan kulturen er hernede og give dem en lille forskrækkelse. Det lykkedes og jeg selv blev også forskrækket igen, trods det jeg har været hernede i 2 måneder. Stedet, voksne og børn er så fattige, beskidte der lever under kummerlige forhold som skal ses for at forstå det. Vi fik købt lidt og pruttet om prisen,så tror det lykkedes os at være på markedet uden at blive taget ved røven.

Torsdag sejlede vi til Bohol for at holde solskinsferie og opleve en masse. Båden og øen var fuld af mennesker fordi der var påske så vi måtte tage på bohol beach club de første to nætter, lidt dyrt i forhold til det vi fik for pengene. Vi fik værelse på LostHorizont fra lørdag af, det ligger 15min fra beachclub og ligger på white kew beach som er en strand hvor der ligger hoteller på en lang række ned til stranden. Her er der mulighed for at finde værelser i alle prisklasser og spise på en ny resturant for hvert måltid. På white beach vrimler det med chauffører der er villig til at prutte om prisen for en dagstur rundt på Bohol. Vi fik en god pris, 2500pesos (ca 280kr), for at blive kørt rundt i 6 timer. Vi var oppe og se chokoladebjergene, man made forrest, gik over hængebroer der er 37 år gamle og består at flettet bambus, herefter tog vi på flodtur med den flydende resturant på Loboc river, vi så spøgelsesaberne og den store phyton slange - der er den størtste i fangenskab. de sidste to stop på vores tur var præget af dyrmishandling, dyrene var fanget på små områder og i triste kedelig burer, som er en pangemaskine for dem der har det og kun er ude på at lokke os alle sammen til at donere penge til dyrene, men pengene går næppe til dyrenes forhold, men snare til at forsøge familien selv. det var en rigtig god tur, med en lidt ærgelig slutning.
Mandag morgen kl 06.00 tog vi afsted på delfin/snokle/øtur, det var super fedt. Vi så en masse delfiner og så enkelte hvalhajer, det var vildt fedt. efter to timer med delfinspring, sejlede vi videre til en ø der hedder Balicasag hvor vi skulle snokle. Det var så vildt flot, det vrimlede med fisk i forskellige farver og str., vi så også den lille nemo;) turen sluttede af med at vi sejlede ud til en ubeboet ø fordi den forsvinder når tidevandet stiger, en lille lækker solskinsø.
De sidste par dage på Bohol gik med massage på stranden, god mad, poolbadning og sole på stranden.
Onsdag tjekkede vi ud af Bohol og ind på Mactan som hænger sammen med Cebu via to broer. vi fik kapret os en god chauffør som gerne vil køre os rundt. Tordag startede vi med at besøge mine børn på børnehjemmet, vi havde tøj og vandmelon med til børnene og Lucas havde en basketbold med til dem. De var glade for at se os og Kasper og co. synes det var en god oplevelse at se hvilke forhold børnene lever under og hvor jeg arbejder. Det sætter mange ting i perspektiv lige pludselig. man får lyst til redde hele verden når man ser de kummerlige fohold der er hernede, for den størtse del af befolkningen.
Resten af torsdagen var sat af til shop amok og det skal jeg love for at der blev:) Det var vist kun godt at de købte en ekstra kuffert til hjemturen.;)
Fredag og sidste dag blev vi på mactan og tog ud og så Alegre guitar fabrik, impronerende
hvordan de kan snitte et stykke træ til en færdig flot guitar. Mor købte en guitar lavet at tre kokosnødder:) Tilsidst tog vi ud og så en hanekamp, det var en speciel oplevelse. Vi blev henvist til pladser på 1.række selvfølgelig, fordi vi er jo fra den vestlig rige verden. Hanekampen er for mig en underlig hobby, men en nem måde for nogen af dem at tjene penge på og en stor del af kulturen. Vi satsede også lidt, og vandt 800peso så det var lidt skægt, men alligevel ikke noget jeg behøver se igen. og heller ikke særlig behageligt i længden fordi filippinerne glor mere på os end på hanekampen, griner når vi gør noget og er over os som gribbe når de fornemmer at vi gerne vil satse penge.
Lørdag morgen var den trælse afsked/på gensyns dag i lufthaven. vi tog en tårervæddet afsked med hinanden og det ville have været rigtig dejligt hvis de kunne være blevet endnu længere. Det var dejligt at de kom og så landet, oplevede kulturen og så hvor jeg arbejder. det gør det nemmere for mig at fange deres interesse når jeg fortæller om min dag hernede og det gør det nemmere for dem at forstå hvad jeg fortæller fordi de rent faktisk har været her. Lige nu føles de sidste 3 måneder som flere år, men bor heldigvis sammen med nogler mennersker, jeg begynder i ny praktik på tirsdag og skal have skrevet opgave færdig inden jeg får venindebesøg om 2½ uge. tilbage til cebu hverdagen;)
håber I alle har det godt i det nu snefrie DK.




















Ingen kommentarer:

Send en kommentar