Så er det vist tid til et lille blogindlæg, selvom jeg har en mistanke om at det kun er min kære svigermor der læser min blogupdates:) Dette bliver nok også det sidste da der nu kun er 14 dage tilbage før jeg rejser hjem til Danmark igen.
Siden sidst er der sket lidt. vi har sendt Birgitte hjem til Danmark og det var virkelig mærkeligt. Vi har boet sammen i fire måneder og kommet til at kende hinanden utrolig godt og pludselig er tiden gået og en epoke er slut. Det er vildt. Siden har vi fået nye roomies, Sune og Søren, der har overtaget hendes værelse indtil Lærke og Claus rejser og Trine og jeg flytter ned i lejligheden nedenunder på lørdag. Det er nu også meget hyggeligt, lejligheden lugter lidt anderledes og der er også tydelig tegn efter dem på toilettet, men fred vær med det:) ps. så vasker de faktisk oftere tøj end Birgitte gjorde:)
Vi har også sagt farvel til pigerne på Cebu hope center, de var ikke helt tilfredse med at vi kom her og havde lavet så meget sjovt og hyggeligt med dem i to måneder og at vi så bare forlader dem igen. Det kan man måske godt forstå når man ved hvordan deres hverdag ser ud når vi ikke er der til at sætte noet i gang eller bare sidde og hyggesnakke. Men afsked skulle der tages fordi pigerne skal starte i skole og vil derfor ikke være hjemme før til aften hver dag hvor de vil skulle ordne forskellige huslige pligter. Det var ikke den store tårevæddet afsked fra min side, vi var der kun i kort tid og der er mange piger så nåede ikke at knytte mig så meget til nogen af dem. det skal dog tilføjes at jeg altid vil huske dem, specielt Frances. :)
Så bestemte jeg mig for at tage til Manila for at tage til Banaue op og vandre i risterrasserne sammen med tre andre piger, hvoraf de to af dem er Vanessa og Anne som jeg arbejdede sammen med på Cebu hope og deres veninde Michelle. Havde egentlig indstillet mig på at jeg ikke ville komme derop og hellere måtte spare lidt penge, men da chancen bød sig kunne jeg ikke lade være og alle der har været der vil kunne forstå hvorfor. Det er SÅ FLOT. Vi havde en rigtig sjov og flot tur, også hård med busturer på 9-12 timer og en vandretur der tog luften fra os, men hold op hvor var det bare et helt specielt syn at se alle de risterrasser, bade i varme kilder og vandfald. Se de hårdarbejdende filippinerne kravle rundt og lue ud i deres små rismarker med deres stråhatte på. Selve Manila opholdt vi os også i et par dage og det var vi ikke videre imponeret af, vi glædede os i hvert fald til at komme tilbage til Cebu. Vi spiste den lækreste frokost buffet og egentlig og morgenbuffet:), på Manila Hotel som er et ud tre af Asiens største og mest hisktoriske holteller så det siger jo ikke så lidt:) Vi shoppede og opholdt lidt kulturelle veda t besøge china town, den kinesiske kirkegård, Rizal park og Intramuros som er en by omringet af murer spanierne byggede i deres besættelse af Filippinerne. Alt sammen vældig interessant og sjove oplevelser, men SM Asien Mall fangede os lidt mere så der tog vi en eftermiddag til inden vi skulle videre:)
Nu sidder jeg så her og det er mandag d.8juni og jeg rejser præcis om 14 dage. På lørdag skal jeg pakke min kuffert da vi som sagt skal flytte ned i lejligheden nedenunder for de sidste dage. det er vildt og det mærkeligt, men lige nu er det følelsen og glæden til at komme hjem der fylder mest og den fylder rigtig meget. 4½ måned er fløjet afsted og nu står man her og hele ens hverdag her i Cebu er snart et overstået kapitel. Der venter en afsked med forskellige medstuderende inden det bliver vores egen tur, en afskedsfest og den sidste massage,den sidste dag i vores lejlighed og den sidste nat på det værelse der har været mit i snart 5 måneder som jeg har delt med den skønneste skolekammi som undervejs er blevet til en veninde:), den sidste is og det sidste måltid mad på en af de dejlige resturanter på Terrasces ved Ayala, den sidste dag i fitness, den sidste tur i taxa og heldigvis den sidste tur i jeepney:) sidst men ikke mindst kommer den sidste dag på Franciscan, som uden tvivl bliver et vemodigt farvel og tårerne vil få frit løb, de børn er de dejligste børn, også selvom de til tider er en pain in the ass og der har været dage hvor man ikke har gidet at skulle derud, det bliver heldigvis overskygget af alt det sjove og dejlige vi har lavet sammen med dem, alle de dejlige kram og de utrolige livsglade grin vi bliver mødt af når den store grønne låge åbnes til et morning Arte Christina and morning Arte Trine. Der er ting på børnehjemmet vi har lært at leve med, men der er også ting som vi stadig synes er hårdt at være vidne til og som helt sikkert vil give os en klump i halsen når vi sidder i Danmark og tænker på vores små dejlige børn nede på Filippinerne. Heldigvis er der mange flere studerende der er klar til at tage herned efter sommerferien og så må de se om de kan gøre os kunsten efter:)
Jeg gør mig alle mulige forstillinger om hvordan det bliver at komme hjem til Danmark og specielt en forstilling om hvordan det bliver at se verdens dejligste kæreste stå i Aalborg lufthavn tirsdag d22 juni kl.16.05. :) Jeg glæder glæder glæder mig til at se min loverboy, den skønneste familie, min mor og far, mormor og bedste venner og veninder,store og små, hunde og kat, til en dejlig dansk sommer med lange tempereret grillaftener, ærter og jordbær.:)
ps. så har jeg hørt noget om en ridetur i vandkanten ved stranden:)
p.p.s. så gør det jo heller ikke noget at jeg snart har fødselsdag:)
Glæder mig til at vi ses.
Krammer fra Christina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar