Nu kommer flyttebilen hjem kære hjem, nu er det snart..

Så er det blevet fredag og der er ca kun 5 uger til jeg lander i DK, og jeg glæder mig helt vildt. Jeg er ved at være godt klar til at forlade Filippinerne og komme hjem igen. Egentlig skulle jeg først være landet i DK d8juli, men pga de voldsomme uroligheder der stadig er i Thailand har jeg ikke lyst til at tage ferie derovre. Det var egentlig ikke til så stor skuffelse for mig da jeg læste at udenrigsministeriet og en kontakt der er bosat på Thailand fraråder alt unødvendig indrejse i Thailand, for jeg vil meget gerne snart hjem. Specielt efter min sidste ferie sammen med Trine og Signe tog savnet til. Nu er Trine, jeg bor sammen med, og jeg i gang med at få nye hjemrejsebilletter som kommer til at ligge omkring d.19-20 juni. Det er nemt at overskue og der er et par opgaver der skal laves færdige, de sidste mål og indkøb skal fortages så er ikke i tvivl om at jeg bliver omfavnet af Kasper i lufthavnen hurtigere end jeg kan nå at sige gihigugmakita( betyder jeg elsker dig på filippisk:))

Siden jeg sidst har skrevet på bloggen er der sket lidt i praktikken. Vi har afholdt de olympiske lege på cebu hope. Vi har spillet bowling, volley, høvdingebold, dåsekast, sækkeløb og kartoffelstafet. Dagen hvor vi var på stranden fik vi afviklet dicipliner som længdespring, flipflapkast og en enkelt stafet. om torsdagen fandt vi vinderen som fik overrakt en fin lille globus så de altid kan finde Danmark. Det var en super sjov uge, og alle mand nød det især turen til stranden da det sker meget sjældent for dem. Pigerne var i vandet fra vi kom til vi skulle hjem, Frances blev båret ud i vandet af den unge pedel som svømmede rundt med ham så også han kunne mærke hvor dejligt vandet er. Viola, hvis ene fod vender helt forkert og intet sprog har begav sig selv ud på rejsen fra strandbredden og ud i vandet. Frances og Viola er så glade for livet og det at se dem blive helt høje over at komme ud i vandet og måske få en følelse af frihed, var en fornøjelse at være vidne til faktisk blev jeg helt rørt til tårer. Frances blev som spæd efterladt på trappen udenfor Cebu Hope Center, der dengang han var lille var et drengehjem, han er lam i hele kroppen kun arme og de krøblede fingre kan han ved egen hjælp bevæge. Han siger ja til alt hvad du spørger ham om på engelsk. I dag er han i en alder af 33år og har altid boet på hjemmet. han er mit lille idol og vi får os altid en lille snak om armbåndsurer, det går han meget op i så jeg var rent hit den dag jeg også bar et på armen.:) han er så glad. Viola er et sted sidst i trediverne og har også altid været på hjemmet, hun blev misbrugt af sin far, alt hendes familie er oppe blandt stjernerne. Hun har intet sprog, den ene hånd og ene fod er ude af normal funktion og hun vil ikke kunne klare sig selv på den anden side af lågen. Hun synes vist vi er nolge værre tossehoveder når vi sætter forskellige altiviteter igang:)

Her på Tancor har der været et par fødselsdage som vi har fejret med hygge og brunch, boller og chokoladekage. Jeg har været med Lærke ude på hendes praktikplads og hjælpe med at rage alt det gamle ned så "tømrene" kunne komme i gang med at ligge gulv, male osv. Det er blevet så fint og ungerne stod næsten for alt oprydningen selv. Stedet kalder vi for lossepladsen da lossepladsen ligger lige over for daycarecenteret. Derude bor folk i skrald, lever af skrald og ligner skrald. Det er noget helt andet end de steder jeg selv er i praktik. For første gang så jeg børn med afrikanermaver. Børnene render nøgne rundt og er lige så sorte som olie. De tisser mm., lige hvor de står og går. De er så dejlige børn og man bliver endnu engang mødt af lysten til at redde dem alle sammen. men de fik en masse kram og jeg læste en lille historie for nogle af dem trods det de ikke forstår engelsk, inden jeg dragede hjem til min lille luksuslejlighed på tancor for at tage mig et bad, tænde aircon og spise frokost!

Så blev det d28april og jeg skulle hente Trine og Signe i lufthavnen. Åh det var så dejligt at se de to hvide muslinger rende forvirret rundt i lufthavnen. :) Der var lagt op til tøseferie, så det var skønt. Vi boede på luksushotel de to første dage, med pool og verden lækreste morgenmad. vi boede lige bag Ayala så der gik ikke mange timer efter deres ankomst før vi gik rundt og shoppede. Hyggede med god mad, massage, foodspa, pedicure og manicure. Pigerne havde en masse tøj og bamser med hjemmefra som vi fredag tog ud og afleverede på børnehjemmet. Børnene var vilde, de fik opmærksomhed og ovenikøbet gaver. Jeg viste trine og signe rundt på hjemmet og selvom jeg har været der i snart 4 måneder bliver jeg lige forskrækket over forholdene hver gang. Det gjorde Trine og Signe også og de havde lyst til at tage børnene med sig hjem. vi tog videre på carbonmarked hvor niveauet for luksus kun blev lavere end det vi kom fra. men vi hyggede os med at gå rundt og prutte om prisen. Signe gik all in på det marked og købte 10 par sko til den nette sum af ca 100 danske kroner. så kan man da heller ikke lade være:)

Fredag dragede vi på den første ø tur, til Malapascua hvor vi skulle over og nyde solen, den dejlige strand og på en snokletur tæt ved Malapascua. Turen derop tog 3 timer i bil og en ½ time i båd, Jun Jun som er blevet vores faste langtidschauffør hernede, kørte også med os denne gang, for 1500pesos hvilket svare til ca 160 d.kr. stilheden på øen gjorde at vi hurtigt fandt det lidt for kedeligt, så vi valgte at tage hjem næste dag når vi havde været ude og snokle. snokleturen var heller ikke noget at råbe hurra for, men sejlturen ud til øen var jo helt fantastisk, ud over den megen sol vi fik så vi delfiner der sprang op og ned og senere hilste vi på en havskilpadde der plaskede ved overfladen i vores sejlrute. Svedige, trætte, solbrændte og sultne kørte vi tilbage til Cebu. vi endte med at tage til 1maj fest sammen med nogle af de andre studerende, hvilket udviklede sig til noget af en karaoke night, super sjovt. Måske bare ikke dagen efter hvor vi skulle ud på lossepladsen og se det færdig resultat af ombyggeriet. ;)
Så dragede vi til Bohol hvor jeg efterhånden har været en del gange, men øen er bare dejlig. Her lavede vi alt det man skal på Bohol og mere til. Vi så delfiner, snoklede med de flotteste fisk, besøgte de små aber og så den fede store slange. Vi fik massage på stranden og hyggede os med regular cola og frisk mango juice som efterhånden var blevet vores sædvanlige must til hvert måltid. Signe var på første dagen blevet solbrændt trods faktor 30 og solbadning som kun foregik i skyggen! Trine gik til den de sidste dage så hun kunne få en masse farve med hjem. På bohol fik vi, den sidste dag vi var der, den strandfest vi længe havde ventet på. Der var livemusik hvilket var vores kald, specielt Trines kald:), vi sad der hele aften og til sidst sad vi sammen med tre fra australien, en fra finland, ejeren af baren samt livebandet og sang og spillede hele natten. Det var den ideelle afslutning på en rigtig god ø-ferie på Bohol. Efter to timers søvn skulle vi med færgen hjem til cebu igen, tror næppe vores ånde var til glæde for de andre der var om bord den formiddag:) De sidse to dage boede vi i min lejlighed sammen med Birgitte da de tre andre var ude og rejse sammen med deres besøgende. Vi nød poolen, shoppede i SM bagefter Carbon marked og sluttede af med Ayala, som er klart favorit. Da vi ikke kunne bærer flere poser med sko, tøj eller gaver sluttede vi fredagen af med pedicure og foodspa med manicure og aftensmad på den australske igen igen igen. Lørdag morgen var den triste dag hvor pigerne synes de kunne få sig til at forlade mig:)

Back til hverdag igen efter en super dejlig ferie med en masse fede minder:). Ind og træne, handle ind til aftensmad og hygge på sofaen med en film sammen med Birgitte. Mandag havde jeg fri fra arbejde fordi der var valg og hernede er det åbenbart en halv helligdag.
Dagene på Cebu Hope er gået med at male billeder og tegne hinanden. næste uge skal vi hygge med film vi har valgt så vi undgår de dårlige japanske film som de ser:) Onsdag skal vi være aktive og spille noget bold, torsdag håber vi på at få dem med i biografen og spise på den græske for nogen af alle de penge som nogen af jer har sat ind på vores lille foundation. Dejligt. Vi er færdige på cebu hope om 2 uger, for så begynder pigerne i skole igen. hvis der er penge til overs bruge vi dem på bl.a. bøger til dem, de elsker at læse bøger og mange af dem går altid rundt med en bog under armen. deres bøger er meget gamle og vi synes de trænger til lidt nyt og godt.

Filippinerne er land for sig selv, alting foregår i deres tempo og som de lige har lyst til. I supermarkederne er der intet transportbånd og det er ikke alting der lige kan bippes ind så det skal trykkes ind via stregkoden, tingene bliver pakket i poser for dig, der bliver bundet en knude på posen og bonnen skal klipses fast inden du må gå. I butikkerne står der ca fire ved kassen, en der tager i mod vare, en der ligger det sammen, en der tager i mod betaling og en fjerde der putter edt i pose, arg men det er til at blive skør af. en taxa chauffør siger ja når vi siger hvor vi gerne vil hen til trods for at han ikke ved hvor det ligger og vi dermed ender på en kirkegård! der er vagter overalt, de vil tjekke din taske fint nok, men hvad så med at tjekke den ordentlig i stedet for kun at se hvad der ligger øverst i taske. hvis jeg siger jeg skal i fitness får jeg som regl lov at gå ind uden at de skal tjekke min taske. Hjælpsomhed og venlighed er der masser af. næsten for meget. here you go mam, thanks for shopping mam, come again mam, nice to see you mam - dette er talen man får i en butik.:)

Den sidste tid skal gå med at få shoppet det sidste, køber gaver til alle jer der fortjener det:) tage afsked med folk der ligeså stille begynder at rejse herfra om en uge. Se om økonomien holder til et sidste besøg på en ø eller to. Sidst men ikke mindst tage afsked med alle de dejlige børn. Glæde mig over at jeg bor i så godt et land som jeg meget snart skal hjem til.

Mange "jeg glæder mig til at se jer" knus :)

P.s. jeg kan ikke få programmet til sætte billeder ind så de står sammen med den tilhørende tekst, håber det er nemt for jer at se hvad der hvad og hvem der er hvem.